Avl og opdræt 2

På denne side er vi nået til kyllingestadiet, med alle dens mange glæder.... og helst ikke ret mange sorger.

At få et hold kyllinger er altid spændende, ikke mindst når man selv har stået for udrugningen, og det er selvfølgelig en væsentlig del af hele forløbet. En anden ting, som er lige så vigtigt, er at  give kyllingerne en god start på tilværelsen.
Som nyklækkede, vil de meget gerne have en lukket "varmekasse" af en eller anden art, så der ikke er træk omkring dem. Det behøver ikke at være hverken fin eller fornem, men bare sådan at der er ca. 32 gr. C. under selve varmekilden, som skal være så stor at de alle kan være under den, uden at de behøver at klumpe sig sammen. 
  
En dejlig flok under varmelampen

Det første man bør gøre ....
når kyllingerne sættes under varmelampen, er at de alle skal lære at drikke vand. Får de ikke det, vil de stille, men sikkert, dø af tørst, efter ca. 1 uge.
Du er jo deres "mor"
Det var dejligt !!!!!

For at være sikker på at alle ved hvor vandet er, kan man vise dem det første gang. Så ved de det.

Dejligt livgivende vand.

De skal jo også have mad !
Hvad man bruger som første måltid, til sine daggamle kyllinger, er der vist lige så mange meninger om som der er opdrættere. Fra gammel tid, har det været en udbredt opfattelse, at det første man gav sine kyllinger var rent sand, (til kråsen).
Med de fodermidler, der bruges nu om stunder er det, efter min opfattelse, bedre at vente nogle dage med at tilbyde dem sand, idet tarmsystemet nemt blokeres af sand, især hvis kyllingerne er meget sultne, når de tages af maskinen. Og har de først problemer med tarmsystemet, er "den gode start" ødelagt.  

"Maden"

Nogle starter direkte med den færdig købte "startfoder". Andre bruger mange forskellige ting, såsom havregryn, byggryn, fuglefrø, eller noget helt andet, måske opblandet med lidt startfoder.
Efter mange forskellige forsøg, har jeg fundet frem til at, en blanding af hårdkogte æg og noget rasp (lavet af tørt franskbrød) godt moset sammen, giver en god start, det første døgn --- uden mavebesvær.
Når først maven er kommet igang, kan man sagtens begynde at blande lidt "startfoder" i, men kun ca. lige dele af hver. Efterhånden som dagene går kommes der mere startfoder i blandingen.

Det første måltid er vigtigt, for en god start på tilværelsen.

Efter ca. 1 uge...
er de klar til at få en noget mere varieret kost. Så har de også brug for sand i kråsen. Det er også fint med lidt forskelligt grønt, klippet i ganske små stykker. Jo før man får begyndt at give dem det, des nemmere går det med at få dem til at æde det.

Noget de gerne vil have, som også er ganske sundt, er purløg, klippet i små stykker.
Vi andre vil vel også gerne have purløg på vores æggemad.
Når vi kommer lidt længere hen på foråret, hvor mælkebøtterne kommer rigtigt frem, er de også en kærkommen tilskud, til den daglige kost.
Et sundt morgen måltid, som også kan bruges på andre tider af dagen.

12 dage gamle....
er de ikke helt så "søde" mere.
De små dunede væsner, der kom ud af ægget, har allerede fået fjer på store dele af kroppen. De kræver mere plads, og temperaturen i "varmekassen" bør sænkes en del. 
Inden længe er de klar til at komme ud af kassen, og få noget friere forhold.

Lad os komme ud, og se på verden!

Endelig kom vi "fri"
Efter ca. 3 uger i varmekassen er de klar til at komme ud i den store verden, med meget mere plads, og lidt køligere temperaturer. Det er dog nødvendigt med en varmelampe, de kan gå ind under, da de endnu ikke er i stand til, helt selv, at holde varmen.  Pas på, hvis det er et koldt betongulv de får som "gulv".  Læg et isolerende lag, f.eks. et tyndt lag høvlspåner og et stykke spånplade, der hvor de skal være under varmelampen. Og, pas stadig på der ikke er træk omkring dem.
Frisk luft er godt, men ikke træk!!!

Verden er større end vi troede

Et godt tilskudsfoder

I dette forår, har det  indtil nu været svært at finde ret meget grønt i Vor Herres natur, så det har været nødvendigt at bruge lidt revet gulerod, lidt revet broccoli og en hel del fintklippet purløg, som tilskudsfoder til de små væsener.
Sammen med lidt findelt franskbrød/rundstykker er det en godt supplement til den færdigkøbte startefoder.
Og de er vilde med det, kan jeg hilse og sige. 
Det er godt vi ikke skal have "leverpostej" hele tiden

Hvordan kender jeg forskel?
Det er altid rart at kunne se hvad det er man har gående i kyllingeflokken, ikke mindst når de skal ringmærkes. Der er jo ingen grund til at sætte både hane- og hønering på dem alle sammen. Hvis man er ny opdrætter af N H kan det nok være lidt svært, for nogen, at kunne se hvad der er haner og høner, på det tidspunkt hvor det er muligt at sætte ringene på.
Det første tegn, der ses, er næsten altid forskellen på  størrelsen af  kam og hagelapper, hanens hoveddele er, næsten altid, noget større end hønens.
Når de bliver lidt ældre, ses der også forskel på "ryg- og skulderfjerene" , her er hanens fjer noget mere spidse og mørkere, og mere glansfulde.

Hønens er mere runde og mere jævnt rødbrune, og på dette tidspunkt næsten altid  uden  ret meget  glans.

For dværgenes vedkommende kniber det ofte med at fjerene er helt så langt fremme, ved 7 ugers alderen.
Det er hanen til højre

Hanen
Hanens skulder- og rygfjer er tydeligt mere spidse, glansfulde og mørkere

Hønen
Hønens skulder- og rygfjer er tydeligt mere runde og mere jævnt rødbrune, og på dette tidspunkt, næsten altid uden ret meget glans.

Tiden flyver og kyllingerne vokser hurtigt....
og så er det "pludselig" blevet tid til påsætning af fodringe.
Er det store New Hampshire man har, kan det de fleste gange vente til kyllingerne er ca. 10 uger. Hvor imod dværg N H, gerne skal have ringene på ved ca. 7 ugers alderen, for at det er til at gøre uden de store problemer.
Er man lidt sent på den, kan man smøre fødderne med lidt vaseline eller madolie, så går det noget nemmere.
For at gøre det let for dommeren, på udstillingen, at læse nummeret, er det fint at vende ringene "på hovedet".
Sådan kan det gøres

Rengøring af husene....
Når man skal flytte kyllingerne fra et rum/hus til et andet rum/hus, er det vigtigt at stedet er grundigt rengjort. Så er det betydeligt nemmere at undgå diverse sygdomme i flokken. Endnu mere vigtigt er det, hvis man får kyllingerne fra en anden opdrætter. Hvis ikke det gøres, vil der være alt for mange "fremmede bakterier", som de skal vænne sig til.
Så er "lejligheden" klar til indflytning

Må vi så komme ud....
Nu hvor det endelig er blevet en smule lunere, i hvertfald i dagtimerne, er det med at få kyllingerne lukket ud i den friske luft, så de kan blive hærdede af sol, vind og vand. Og snart bør de komme helt ud i det fri, hvis man har mulighed for det.
Har man et græs område i nærheden af kyllinge huset, vil det være en kærkommen frikvarter, for dem, at komme på græs, måske bare et par timer om dagen. 
Endelig kom vi ud, og så får vi endda "godbidder", i form af små brødterninger.

Det frie liv
Det er altid rart at kunne færdes frit i naturen, det gælder så absolut også for vores befjerede venner, hønsene.
Det er selvfølgelig ikke alle steder, man har mulighed for, og måske heller ikke lyst til, at have fjerkræet gående frit over det hele. Det er nu heller ikke nødvendigt, men frit udløb nogle timer om dagen, måske i et afgrænset område, er rigtig godt for udviklingen af dyrene. Både for udvikling af fjerdragten og for dyrenes muskulatur. De bliver helt anderledes at se på, efter blot et par måneder med "Vor Herres natur" under fødderne. De finder så mange forskellige ting, på og i jorden, som vi ikke har mulighed for at give dem, hvis vi skal finde det til dem.
Har man mulighed for at give dem et areal, hvor de har chancen for at komme i skygge, under træer eller lign.,  vil det være fint. Den skarpe sol kan godt være lidt hård ved deres rødbrune fjerdragt. De kan godt blive lidt blakkede, hvis de går i solen hele dagen.
Især hønerne kan nemt blive lidt "blakkede" af for meget stærk solskin

Fjerdragten
Hvis det er udstillingsdyr man forsøger at lave, er det en rigtig god ting at skille hønerne fra de fyrrige unghaner. 
For at fjerdragten kan udvikle sig uforstyrret på hønerne, er det bedst at skille dem ad så tidligt som muligt. Hvis jeg har pladsen til det, gør jeg det gerne på det tidspunkt hvor de får fodrige på. Så undgår man nemmest slagsmålene i mellem unghanerne, så er der ingen "piger" i nærheden at slås om. 
De unge "herrer" nyder livet i det grønne

Hønsedagene nærmer sig!
Derfor er det ved at være tiden hvor vi må have vore dyr vaccineret imod Newcastle Disiase, så vi kan få lov at få nogle af dem med til sådan en dag, hvor vi kan diskutere dyrenes goder og evt. fejl og mangler. Det er altid spændende at mødes, og udveksle erfaringer og synspunkter, ikke mindst når vi har nogle dyr, vi kan diskutere.
Så nemt gøres det, og så har dyret adgang til diverse udstillinger m. v.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Dorit Kristensen | Svar 21.08.2016 21.10

Hej
Jeg læser på mange af siderne, at nu skal kyllingerne så ringmærkning. Jeg har 6 brahma kyllinger. skal alle høns ringmærkning. Er det en lov.

Jørgen Riis Hansen 23.08.2016 01.45

Hej Dorit
Nej, det er ingen lov. Det er kun et krav, for at man kan udstille sine dyr, på diverse udstillinger.

Mvh. Jørgen

Alice | Svar 04.06.2015 22.09

Først mange tak for en meget fin fortælling og billedserie af hvordan man passer og plejer sine kyllinger. Det kan du godt være stolt af.
MVH Alice

Jørgen Riis Hansen 05.06.2015 00.42

Tak for "roserne".
Mvh. Jørgen

Irene Bonnicksen | Svar 28.04.2015 20.11

Tak for den gode gennemgang , det er en virkelig god side denne her for os nybegyndere som ikke har prøvet det med varmelampe mm før ,nu føler man sig !mvh Iren

Pia Jensen | Svar 28.04.2015 10.58

Det var nogle rigtig gode oplysninger til en nybegynder som mig.
Tak for fine billeder og tekst.

Holland | Svar 24.11.2014 20.46

Jeg er helt ny. Har dværghøns de samme egenskaber i forhold til flyvshed som deres større navneslægtninge. Er dværg NHer gode til børn?

Jørgen Riis Hansen 24.11.2014 23.50

Hej
Ja, de fleste N H dværge, er vel lidt mere livlige end de store, og dermed lidt mere flyvelystne.- Langt de fleste dv. N H kan blive meget tamme.
vh. Jørgen

Gisella | Svar 07.08.2014 00.01

Hej Jørgen
Med kun 4 høns til en Viril hane på 3 år, synes vi han er liiiige aktiv nok mod dem. Hvor mange høns vil du anbefale til ham?

Jørgen Riis Hansen 09.08.2014 18.02

Hej
Ja, det er jo ikke alle ældre herrer, der er lige "aktive". Sæt ham i enrum noget af tiden, eller køb 3-4 høner mere til ham. Eller køb en anden hane.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 19:59

Hej,
Jeg vil gerne købe nogle høns og en hane af racen dværg new Hampshire gul-brun. Jeg bor i 4174 Jystrup

...
23.07 | 13:32

Hej :) Jeg mangler en Hane af stor race meget gerne en alder over 12 mdr.
Helst et sted på sjælland.
Mvh. Benny Arends.

...
14.05 | 23:19

Hej igen.
Du er velkommen, - så vidt jeg ved er der ingen specialklub for NH i Sverige.

...
14.05 | 23:11

Det vil jeg overveje, da jeg bor i Sverige... :D I kender måske til en svensk søster klub?

...
Du kan lide denne side