Refr. fra Hønsedagen 2015
,
der havde
deltagelse af 19 store rødbrune N H, og 14 dværge, heraf 4 hvide, og 16 af vore
medlemmer. Lejf Jensen og Mads Kynde var dagens dommere. Vi havde ikke sat
noget specielt emne på programmet, så dagen forløb fint med god ”snak” om
tingene, som de nu er, og hvad der evt. kan gøres for at rette op på de
forskellige småfejl, der er på en del af vore dyr. I mens vi havde generalforsamling
bedømte dommerne vore dyr, og efter frokosten gennemgik vi sammen alle dyrene
igen. Det er på den måde vi tror, at alle får mest ud af en sådan dag, men der kan
selvfølgelig også være andre måder at gøre det på.
Den ”grå” dunfarve
spøger stadig lidt ved nogle få af de store NH, på steder hvor vi ikke har set
det ret tit før, f.eks. under vingerne. En del af dværgene har det også, men
det er mest på de kendte steder, i sadelpartiet, og enkelte også på skuldrene.
Det kniber desværre med at holde den typiske ”treklangsfarve” på mange af vore
haner, både store og dværge. Det er noget vi skal sørge for at få forbedret hurtigst
muligt, da det er et særkende for racen. Der er efterhånden næsten ingen
farveforskel på hals- og sadelbehæng. Der er heldigvis ved at komme godt styr på
halstegningen på vore høner, hvor vi før så mange med en ”columbialignende”
tegning, er der ved de fleste en fin afgrænset ”dråbetegning” nu. Fjerstrukturen
er også blevet lidt bedre, ved en del af hønerne ser vi dog stadig lidt for løse
”underlinjer”
De fire hvide dv. havde
alle en god fjerstruktur, og næsten ren hvid farve. Her har der tidligere været
problemer med dun på løb og tæer, det ser nu ud til at være på retur.
Refr. Jørgen