Avl og opdræt 1

Her på siden/rne vil vi forsøge at følge et "Avlsforløb" fra stammesammensætning til udstillingsdyr, med nye billeder ca. hver anden uge.

Først skal vi have vore avlsstammer sat så rigtigt sammen, som vores avlsmateriale tillader os. Det er altid et spændende puslespil, og vi ser først resultatet til efteråret.
Selv om vi anstrenger os meget for at sætte de rigtige dyr sammen, er et varieret og vitaminrigt foder, en ganske væsentlig faktor i hele forløbet, både før og i avlsperioden.
Ellers bliver befrugtningen for dårligt og dermed bliver det svage fostre, der ikke magter at komme ud af ægget.

En harmonisk stamme, men med plusser og minusser. Det er det, som gør det spændende.

Selve avlsperioden.

En betingelse for at vi kan få kyllinger, er jo at hane og høner kan acceptere hinanden. Så det er en god ide, at sætte sine stammer sammen, lidt før man vil begynde at samle æg fra til rugning........ Er det ikke kærlighed ved første øjekast, kan det jo komme med tiden. 😘

Så er avlsperioden godt igang

Ægkvalitet/Rugeæg

Der er ingen mening i, at bruge en hver form for æg, til rugeæg. For at vi kan højne racens kvaliteter, og dermed kalde det fremavl, må vi sørge for at ægkvaliteten og ikke mindst ægformen er OK.
Alle de lange og spidse, eller for små og runde, æg bruger man i husholdningen...........
Og ikke til rugeæg 🤩

En rigtig flot samling æg fra N H dværge. Udst.: Aage M. Simonsen (Silkeborg udstilling 2010)

Lidt mere om rugeæg 
Når vi har flere avlsstammer, og begynder at samle æg til rugning, er vi nødt til at mærke de enkelte æg med et stamme mærke/nummer, så vi kan holde styr på dem, både i rugemaskinen og når de små kyllinger kommer ud af skallen.
Har man flere racer eller farvevarieteter, kan det være nødvendigt med både et bogstav og et tal, f.eks. H2 eller N4, eller hvad der nu er passende. Jeg selv, har i mange år skrevet dato på den ene side af ægget og stammenr. på den anden side, så er det nemt at se om der er forskel på befrugtningen, i den periode der er samlet æg. 
I den kolde vintertid, kan det være nødvendigt at indsamle æggene flere gange i løbet af dagen, da de ikke tåler frost. 
 

Et "Romertal" på den ene side og datoen på den anden, så er der styr på det.

Opbevaring af rugeæg
For at kunne opnå et godt rugeresultat er det nødvendigt at opbevare æggene ved en passende temperatur.  Ca. 10 - 12 gr. er bedst. Så kan de sagtens gemmes i op til 14 dage, uden at der kan ses nogen forskel i rugeresultatet.
For at undgå, at fostret sætter sig fast på et forkert sted i ægget, er det nødvendigt at vende æggene dagligt, (gerne 2 gange om dagen), i hele opbevaringsperioden. Jeg synes, det er nemmest at bruge 15 stks æggebakker til at opbevare æggene i, de passer lige ind i et skab, som jeg har i rugerummet, hvor jeg så kan vende æggene til den ene side om morgenen og til den anden side om aftenen.
Eller hvor ofte det nu passer ind i ens dagsrytme. 

På højre kant om morgenen, og venstre kant om aftenen. Eller omvendt.

Rugning
Når der så er et passende antal æg, må vi have dem ruget ud. Enten under en skrukhøne, eller i en rugemaskine. Det er rigtig hyggeligt med en skrukhøne, og selvfølgelig mest naturligt. Det kan dog være svært at få så mange høner til at ville ligge/ruge på samme tid, at der kan blive et passende stort hold kyllinger, men har man kun lyst/plads til et lille hold kyllinger, er det helt fint med en høne som "rugemor". Det er ikke alle racer, der er lige rugelystne, vi må erkende at de store New Hampshire høner ikke er særligt villige. - Kyllinger, der går ved en høne bliver ofte mere fortrolige med os mennesker. Så der er både plusser og minuser. Uanset om vi vælger "naturmetoden" eller "industrimetoden".  

De er da søde, de små dunede væsner!

Mere om rugning
Har man lyst og plads til et større hold kyllinger, er en eller anden form for rugemaskine absolut at foretrække. Selv om vi tilstræber en god befrugtning af de æg vi bruger til rugning, er det dog sjældent at de alle er befrugtede. Derfor er det en god ide at lægge en del flere æg i maskinen, end det antal kyllinger vi regner med at skulle bruge.

Mange rugerier regner med, at ca. 2/3 af de æg, der lægges i rugemaskinen, kommer der kyllinger ud af, og heraf er ca. halvdelen haner. Så skal man bruge f.eks. 30 høner, er det ret realistisk at lægge ca. 90 æg i rugemaskinen.

Skal rugningen lykkes, skal temperaturen i rugemaskinen være ca. 100 gr. fahrenheit. Luftfugtigheden bør være imellem 35 og 50 %, afhængig af forskellige forhold, som kan være svært at forklare her, også afhænging af maskinens konstruktion. HUSK æggene skal vendes i maskinen mindst 2 gange i døgnet.

Som hobbyavler tror vi gerne på, at vi er bedre til det der med at opnå en optimal befrugtning af vore rugeæg, det er dog ikke altid tilfældet, men vi forsøger at være det.
For at få det konstateret må vi have æggene i rugemaskinen, og så vente med tålmodighed i en h e l uge (ca.) før vi kan se om befrugtningen er OK. 
Det bliver spændende 🤩 

Så må vi vente en h e l uge, før der sker mere

Gennemlysning af æg
Når æggene har været i rugemaskinens dejlige varme i ca. 1 uge, kan de gennemlyses, så det kan ses om de er befrugtede eller ikke.  ---------  Det er nemmest, hvis man køber en såkaldt "æglyser". Det er en lille håndlampe med en gummikrave i lysåbningen, der passer til at slutte tæt om den ene ende af ægget. ---- Holder man æggets "buttede" ende tæt ind imod det skarpe lys, kan det tydeligt ses om det er befrugtet. Er det brune æg er det fint at vente til 7. - 8. dag, så er man helt sikker. 

Det er sådan vi gerne vil se æggene på 8.dagen. Her ses tydeligt et "spindelvæv" af blodårer i det meste af ægget. Læg mærke til luftblærens størrelse, som også er passende.

Her først på sæssonen...
kan der nemt være en del af æggene, der er befrugtede, men hvor "kimen" er for svag til at udvikle sig, så falder blodårerne sammen igen. Det ses som en tyk rød streg i ægget, som nemt ses ved lysning.😮

Her ses den røde streg, som er en tydelig tegn på et dødt foster.

Ubefrugtede æg....
kan sjældent undgåes, selv om vi passer vore avlsdyr efter alle kunstens regler.

Det ses tydeligt ved lysning, der er intet levende i ægget. 😠

Et ubefrugtet æg er næsten helt klart ved lysning

Lidt mere om lysning af æg....
Det er sjældent, man helt undgår at der er fostre, som ikke er stærke nok til at udvikle sig hele vejen igennem rugeforløbet. Derfor er det en god skik at gennemlyse æggene igen efter ca. 14 dages rugning. Så vi kan få de evt. døde fostre væk, ellers ligger de og forpester luften i rugemaskinen. Det er nemt at se forskel på levende og døde fostre. Efter 14 dage, er et normalt udviklet foster, klar til at vise "liv", når det rammes af det skarpe lys, hvor imod det døde foster kun er en "klat" i bunden af ægget.😥

Et normalt udviklet foster, ca. 14 dage gammelt

Og vi "lyser" igen,19.dag inden æggene lægges i klækkeren 🤔....
Ikke kun for at sortere de evt. døde fra, men også for at vide lidt om hvor mange kyllinger vi tror på der kommer. Det 18/19. døgn (hvor kyllingerne begynder at trække vejret) kan være kritisk, hvis ikke fostrene er stærke nok.

Det her æg, bliver det ikke noget ud af. Fosteret er "faldet sammen"

I det her æg er der stadig liv,og luftblæren er passende stor, så kyllingen kan få sig vendt rundt.

Ægget her er vendt sådan, at vi kan se at kyllingen er begyndt at "banke på". Se næbspidsen ca. midt på ægget.

Og så kom der kyllinger 🙂 ...
dejlige velskabte kyllinger, med mod på livet.
Det er sådan vi gerne vil se dem 😀.

Er de ikke søde

Se alle kommentarer